11
Jul
07

Motion

Jeg vil ikke sige jeg ikke kan lide at dyrke motion - slet ikke; næe problemet ligger nok mere i at finde motivationen - det, der sparker mig op fra sofaen.

Jeg har tidligere dyrket masser af motion, men nu er det efterhånden en 6 - 7 år siden jeg sidst har haft min puls over 60; - lige indtil for ca 2 - 3 uger siden hvor jeg modtog en iPod nano samt et nike sport kit. Denne gadget, og ja jeg er en gadget freak, hjælper mig med motivationen, den får mig til at kæmpe med min kondi og den har sågar fået mig meldt til et halv marathon til oktober.

Og hvad kan den så, udover at spille musik? Jo jeg sætter en lille sensor i mine sko, derefter tænder jeg musikken i min ipod - vælger hvor langt jeg vil løbe, og så er det ellers bare derudaf. Den lille sensor i skoen måler så min hastighed, hvor langt jeg løber, og en behagelig stemme fortælle mig hvor langt jeg løber, hvornår jeg er nået halvvejs og hjælper mig i mål ved at oplyse mig for hver hundrede meter jeg mangler på den sidste del af løbeturen. Fantastisk…

Ydermere synkroniserer den med nikeplus.com hvor jeg så efterfølgende kan se alle mine løb - tegne dem ind på google maps, se mit tempo, hvornår jeg har holdt pauser mv. Jeg kan sammenligne alle mine løb og udfordre venner og andre brugere på nikeplus.com - det er mildest talt genialt hvis bare man har en lille nørd i maven og gerne vil dyrke lidt motion.

Det var blot en lille “teaser” hvis du også ønsker at dyrke lidt motion men mangler motivationen. I mellemtiden kan du her på min blog (ude i højre side) holde øje med hvor tit jeg løber, hvor langt osv.

Next thing ; Garmin Forerunner 350 :)