Ja utroligt ikke, men jeg kan faktisk stadig finde ud af at skrive i den her blog. En blog er jo heldigvis ikke det samme som en avis så man bestemmer jo selv hvor meget og hvornår man vil skrive.
Jeg blev bare nødt til at skrive i dag for der sker de mest vidunderlige ting for tiden.
For alle os der er ved at brække os i sport på TV er det fantastiske sket, at DR er ved at nedlægge deres sport afdeling, TV2 har flyttet deres sport over på en seperat kanal. ENDELIG bliver jeg fri for at se på tosser der sparker til bolde hele dagen. JUBII.
Der gøres endelig noget ved bilafgifterne, bevares, det er ikke positivt for folk med de store 4×4, men sådan en får jeg nok alligevel aldrig. For os med 24 km/l og alt i sikkerhedsudstyr er det gode nyheder. (I hvert fald næste gang vi køber ny bil) - Positivt er det jo i grunden også for 4×4 ejerne som pludselig har fået en bil der er meget mere værd end den var for en uge siden.
Jeg er blevet far igen, og hunden derhjemme har netop fået en lille hvalp.
Sidst men bestemt ikke mindst så byder April på 25 grader og min fødselsdag. Sikke en måned ![]()