Archive for December, 2006

21
Dec

Farvel 2006 - hej til 2007

Sikke et år, hvor er der bare sket meget i 2006 specielt på nettet. Vores liv er, hvis man kan sige det sådan, blevet beriget med alverdens nye web applikationer som man i dag ikke forstår man kunne leve uden.

Web 2.0 er blevet uhyre populært, og for at holde fokus på nyskabelse er der allerede snak om Web 3.0. AJAX er blevet en del af alle professionelle’s værktøjskasse og det bliver brugt flittigt.

Brugergenereret indhold er blevet kæmpe stort, og pludselig er de traditionelle medeier i den grad blevet truet af nørder der synes det sjoveste i verden er at bruge digg.com, skrive blogs, lave podcasts, skrive artikler i Wikipedia mv - ja internettet er blevet fyldt til randen med information, og det er bestemt svært at følge med i alle de “hippe” sider der skyder op hver eneste dag.

For mit eget vedkommene kan jeg sige, at jeg har skiftet min radio ud med podcast, avisen ud med RSS feeds og en del af mine applikationer er pludselig blevet online hjemmesider som på deres egen måde løser mit behov - et behov der måske til tider er skabt af buzz frem for behov.

Mit gæt på 2007 må være :

Google bliver endnu mere markant, jeg tror de i 2007 vil satse på :

  • Større integration af deres tjenester og mit bruger desktop.
  • GDrive - et ekstra “online” drev jeg kan bruge som backup, eller som min primære storage jeg altid kan komme til.
  • Mere mobil adgang til informationer,
  • En mere komplet online officepakke - mit gæt er de opkøber et par virksomheder så de kan tilbyde præsentationssoftware som spresent.com, at de køber et firma som Zoho projects så de kan tilbyde et komplet projektmodul med integration til deres Kalender
  • Jeg tror vi ser et større samarbejde mellem hardware virksomheder og google således der eksempelvis laves en Apple mobiltelefon integreret med diverse google services som video, officepakke, mail, kalender mv.
  • Måske deres eget OS i samarbejde med eksempelvis Ubuntu

Det var lidt om Google - jeg nævner dem fordi jeg mener de er det vigtigste firma i den nyudvikling der foregår på nettet i dag. På hjemmefronten tror jeg vi vil se en masse nye tiltag fra TDC. Jeg tror de vil begynde at tilbyde mere TV on demand, udvide deres IP services over hele landet, tilbyde større båndbredder, og så tror jeg 2007 bliver året hvor TDC overtaget 3G markedet, eller i det hele taget overtager størstedelen af mobilt højhastigheds internet.

Jeg tror en af vore nye elselskaber der graver fiber ned vil lukke for deres videre investeringer, og ikke mindst, at der vil være flere elselskaber der indser det er en kamp de har tabt på forhånd.

Jeg tror, at Vista vil blive rullet ud i rigtig mange virksomheder og får stor succes.
Når jeg nævner Vista tror jeg i samme ombæring at 2007 bliver året hvor Apple selv lancerer en computer præ-installeret med windows - det er på tide at Apple indser at de er et hardware firma og ikke et software firma.

Jeg tror photoshop cs3 bliver fantastisk ;) (Det bliver dejligt at lege med CS3 da jeg påregner at tage rigtig mange billeder med mit nye Canon 5D :) )

Jeg tror der bliver mindst et stort IT opkøb i Danmark på over 300 millioner kr.

Ja, det er mange påstande, så mon ikke en af dem er rigtige, det vil tiden vise - det kan være jeg udvider denne post lidt med tiden - jeg prøver at se hvad jeg kan komme i tanke om over den næste kop kaffe… :)

Hvis dette er min sidste post i år, så ønskes i alle en glædelig jul og et rigtigt godt nytår.

08
Dec

Tiden

Man siger man skal have mindst 8 timers søvn, så er der 16 timer tilbage.

Jeg arbejder 8 timer om dagen - så er der kun 8 timer tilbage.

Jeg sidder i min bil 2 timer og 25 minutter om dagen, så er der kun 5 timer og 45 minutter tilbage.

Jeg sidder på nettet 2 timer om dagen, så er der kun 3 timer og 45 minutter tilbage.

Jeg går med hunden og passer hestene, så er der kun 3 timer og 15 minutter tilbage.

Jeg spiser aftensmad og rydder op, så er der 2 timer tilbage.

Jeg leger med min søn, så er der kun 1 time tilbage.

Jeg ser nyheder, så er der 30 minutter tilbage.

Jeg snakker i min telefon, så er der kun 15 minutter tilbage.

Jeg læser avisen på toilettet, så er der ingen tid tilbage.

Jeg mangler stadig at slappe af på sofaen, snakke mere med sønnike, vaske min bil, løbe en tur og se de udsendelser i tv jeg ikke nåede i går på sputnik.dk

Så skat, hvis du læser dette - kan du ikke godt se jeg ikke har tid til at vaske gulvet og vaske tøj?

Og kære læsere, hvis der er nogen, kan I ikke godt forstå jeg har holdt en lille pause på bloggen? :)