27
Jun
06

Picasa Web Gallery

Jeg har længe været bruger af det geniale fotoværktøj Picasa. Programmet giver i sin helhed et overblik over alle sine billeder på en meget nem og overskuelig måde.

Derudover har Picasa et par features til redigering af billeder, og det er så nemt at alle kan være med. Det er et program der kan anbefales.

Picasa har et “add-on” program ved navn Hello. Denne gør det så muligt at dele billeder med folk man kender som også har hello installeret. Det fungerer lidt som Messenger, nemlig ved man tilføjer folk man kender, og man kan så mens disse er online sende sine billeder nemt.

Nu har Picasa (Læs: Google) så endelig lanceret den eneste service jeg føler dette program har manglet; nemlig Picasa Web Gallery hvor du inde fra Picasa programmet har muligheden for at oprette en hjemmeside med de billeder du vælger fra Picasa programmet. Det er længe ventet da ikke alle har eller har lyst til at installere Hello.

Picasa Web Gallery er dog pt. limited til 200 mb plads, men hvis vi kender Google ret, ja så kommer der nok meget mere plads.

Jeg venter med spænding på at komme igang med Picasa web Gallery. Lad os se hvad der sker, for det er jo en verden med konkurrence, og Flickr.com har stor succes, så lad os se hvad google kan byde på for at udkonkurrere de andre på markedet.

I LIKE IT!!!!